Hvad er en sexolog?
Hvad arbejder en sexolog med?
En sexolog er en person, der er ekspert i sexuelle spørgsmål og intimitet.
Som sexolog hjælper jeg folk med at forstå og tackle problemer, som har med sex og forhold at gøre.
Det kan være problemer med, at få sexlivet til at fungere, genfinde sexlysten og gnisten i parforholdet og hjælpe par med at forbedre deres kommunikation og forståelse af hinandens sexuelle behov.
Derudover kan jeg hjælpe med at forbedre sexuel selvtillid, og overkomme udfordringer som for tidlig sædafgang, erektil dysfunktion og problemer med at opnå orgasme. Det kan også bare være gode råd om, hvordan man kan have et sjovere og bedre sexliv.
Jeg arbejder med enkeltpersoner, for at hjælpe dem med, at føle sig bedre tilpas og glade med deres sexuelle liv.
Dette gør jeg ved at tilbyde rådgivning og terapi, der er tilpasset til hver enkelt persons individuelle behov.
Hvad er en somatisk sexolog?
Somatisk sexologi er en disciplin inden for sexologi, der fokuserer på forbindelsen mellem kroppen, sindet og seksualiteten. Den undersøger, hvordan kroppen og kropsoplevelsen spiller en central rolle i sexualitet og sexuel sundhed.
Hvor jeg som traditionel sexolog hjælper klienten via samtale, kan jeg som somatisk sexolog hjælpe klienten kropsligt. Dette gør jeg med kropsterapi i kombination med sexolog samtaler.
Nogle af kerneelementerne inden for somatisk sexologi er:
Fakta om somatisk sexologi
- Kropslig bevidsthed: Somatisk sexologi styrker kropslig bevidsthed og opmærksomhed. Det handler om at hjælpe enkeltpersoner med at forstå og udforske deres krops fornemmelser og reaktioner i forhold til følelser og seksualitet.
- Sexuel vejledning: Det kan omfatte information og vejledning om sexuelle funktioner, kommunikation, grænser, og sexuel sundhed.
- Sexuelle relationer: Hjælpe folk med at navigere i forskellige sexuelle situationer og relationer.
- Sexsuelt helbred: Tackle sexsuelle udfordringer, problemer eller dysfunktioner og tilbyde støtte og vejledning.
- Emotionel og mental sundhed: Ifølge somatisk sexologi, er følelsesmæssig og mental sundhed tæt knyttet til sexuel sundhed. Det inkluderer ofte samtaleterapi for at hjælpe enkeltpersoner med at arbejde gennem følelsesmæssige og psykologiske faktorer, der påvirker deres sexualitet.
Lara Denice - Certificeret behandler
Copyright © 2023 - Lara Denice